Da vi ikke er begunstiget af højtliggende vandreservoirs, er der kun een styrbar og CO2 fri energikilde tilbage, nemlig kernekraft. Kom nu i gang med kernekraft! Vind- og solenergi kommer ikke til at give os CO2 fri forsyningssikkerhed, da den er en variabel energikilde. Variabel forsyning er ikke forenelig med forsyningssikkerhed, og manglende forsyningssikkerhed fører til social uro og unødige ricisi for erhverslivet. Danmark behøver simpelthen en styrbar energiproduktion til at dække det behov VE ikke dækker. Indenlandsk (CO2 fri) forsyningssikkerhed er langt vigtigere end alt andet og Danmark er det eneste land der bevidst satser på at vores naboer hjælper til. Det finder jeg finder problematisk, ja faktisk samfundsskadelig og miljøskadelig politik. Der snakkes nu højlydt om at begrænse eksporten af el fra Sverige/Norge sydpå. Selvom Norge/Sverige nok ikke for held med at begrænse eksporten, så viser det hvorfor det er problematisk ikke at være selvforsynende.
Politikere i Danmark har i alt for stor grad berøringsangst omkring atomkraft. Hvorfor har vi på forhånd diskvalificeret en den mest potente, stabile grønne energikilde atomkraft? Det er i hvert fald ikke på grund af videnskaben. Dem der er bange for atomkraft, er dem der ikke har sat sig ind i det.
Dermed ikke sagt at sol/vindenergi er nytteløst. Sol og vind er særdeles fine kilder til fleksible forbrugere, såsom PtX og batterier. Vi får rigeligt brug for alt den VE vi kan acceptere i landskabet til PtX industrien. Der vil være rigeligt af aftagere af PtX produkter i industrien og transport sektoren. Der er ingen atomkraft fortalere der er imod vedvarende energi.